Historien om

Ebbe Skammelsen

Dette er historien om Ebbe Skammelsen

Her i lavningen som kaldes Asendal gik indtil for omkring 100 år siden en vej som forbandt herregården Råstrup med Hundborg.

Her skal Ebbe Skammelsen ifølge sagnet have hugget hovedet af sin hest og begravet den, inden han søgte skjul hos herremanden på Råstrup.

Ebbe Skammelsen var netop blevet erklæret fredløs, efter at han havde slået sin bror ihjel.

Scene 1

Vi er tilbage i middelalderen. Gården Nordentoft er beboet af Skammel Ebbesen.
Hans ene søn, Ebbe, er blevet forlovet med jomfru Lucielille.
Hun sidder hjemme og venter på ham, mens han tjener i kongens gård.

Scene 2

Hans broder, Peder, prøver at bilde hende ind, at Ebbe holder hende for nar, i håbet om at vinde hendes gunst. Men da det ikke virker, bilder han hende ind at Ebbe er død.
Det virker. Lucielille forlover sig med Peder i stedet for, og bryllupsdagen bliver fastsat.

Scene 3

Imidlertid drømmer Ebbe at hans stenhus står i lys lue. En af hans svende forklarer ham, at det ikke er ildebrand, han har drømt om, men i stedet bryllupsfesten for hans fæstemø og han broder Peder. Han beder kongen om orlov og rider hjem i fuld galop.

Scene 4

Da han kommer hjem, ser han at der skal være fest og hans søstre fortæller ham at hans forlovede skal giftes med hans broder.
Ebbe forærer de ting, han havde tiltænkt sin fæstemø, til sine søstre. Den ene får en guldbrase til bryst og den anden en guldring til hånd.

Scene 5

Han vil straks ride derfra igen; men hans mor og søstre overtaler ham til at blive til festen. Han spår godt nok at hvis han bliver, vil der ske forfærdelige ting.
Hans fader beder ham sætte sig til højbords og beder ham skænke vin til gæsterne, alt mens Ebbe græder sine modige tårer over ydmygelsen, ved at varte op til sin forlovedes bryllup.

Scene 6

Om aftenen skal Ebbe bære blus for bruden til brudehuset. Ebbe spørger om hun husker at de var trolovede, men hun svarer at hun altid vil være som en moder for ham.
Hertil siger Ebbe at han ikke forlovede sig med sin moder, men med sin kommende hustru.

Scene 7

Ebbe foreslår nu Lucielille, at han slår Peder ihjel, og at de sammen skal flygte ud af landet. Men Lucielille siger, at hvis Ebbe slår Peder ihjel, skal han miste hende for altid.
Ebbe er helt knust. Han trækker sit sværd og hugger Lucielille ihjel.

Scene 8

Derefter opsøger han sin broder, som stadig fester og spiller med gæsterne, selv efter at Ebbe har forklaret ham at han burde være hos sin brud.
Broderen er fuld af had til Ebbe og arrogant tilbyder han Ebbe brudenatten. Herefter oversvømmes Ebbe af vildt raseri og hugger Peder ned med sit sværd.

Scene 9

I sit raseri bruger han sit sværd mod sine forældre. Hans fader får hugget en fod af, og moderen mister en hånd.

Scene 10

Ebbe ved, at han nu er fredløs, og han flygter mod herregården Råstrup, hvor hans søster er gift med herremanden.

Scene 11

Da han kommer her til Asendal, beslutter han sig for at ”gøre sig usynlig”. Han hugger hovedet af sin hest og begraver den.

Scene 12

Derefter flygter han til fods.

Fordi træder Ebbe Skammelsen så mangen sti vild.

Skoletid

M-F: 8:00 – 14:15

Adresse

Vorupørvej 90 · Hundborg · 7700 Thisted

Telefon

97 93 71 80